Vær med til at forme fremtiden hos MME Nordic som vores nye projektleder!
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med en kronisk sygdom og blive en del af en dynamisk nordvestjysk med-tech virksomhed med globalt udsyn?
Brænder du samtidig for at sikre at projekterne styres sikkert i havn, så er det muligvis dig vi søger.
Hos MME Nordic har vi mange spændende nye projekter i pipelinen. Vores unikke kompetencer er efterspurgte af både nuværende, men også af nye internationale kunder, og derfor søger vi en projektleder, gerne med erfaring indenfor maskinløsninger.
Stillingen:
I rollen som projektleder varetager du relationen til kunden og bliver ansvarlig for projekteksekveringen og dermed også for leverancen – herunder tids-og ressourcestyring.
Du får ansvaret for styring af projektteamet samt gennemførelsen af projekter på en økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Hvem er du, og hvad vil dine primære opgaver være?
Vi leder efter en passioneret projektleder, der trives i et dynamisk miljø og er klar til at tage ansvaret for vores spændende projekter. Du skal være god til at navigere mellem mange interessenter og sikre et gnidningsfrit samarbejde. Med en proaktiv tilgang og evnen til at finde enkle løsninger på komplekse problemstillinger, vil du være med til at drive vores projekter fremad igennem nedenstående opgaver:
Du rapporterer direkte til PMO Director og får fast base i Thisted.
Faglige kvalifikationer:
Du har en god teknisk forståelse, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring som projektleder og har en kommerciel tankegang. Derudover skal du have lysten og muligheden for at have rejsedage i forbindelse med kunde- og leverandørbesøg samt projektleverancer i både ind- og udland.
Personlige kvalifikationer:
Som person er du forretningsorienteret og har altid fokus på den gode kunderelation og overholdelse af deadlines. Du formår at håndtere flere opgaver samtidig, mens du bevarer overblikket og udviser rettidig omhu. Vi forventer, at du besidder gennemslagskraft, samtidig med at du er udadvendt, empatisk og god til at netværke.
Endelig sætter du – ligesom resten af teamet – en ære i at bidrage til den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.
Om os:
MME Nordic A/S er leverandør af komplette løsninger inden for produktionsanlæg og kvalitetsmaskiner til medicoindustrien. Med mere end 25 års erfaring har vi opbygget et solidt fundament for levering af alt fra avancerede, højteknologiske produktionsanlæg til enkeltmaskiner. Vi er en del af Eltronic Group A/S og arbejder hver dag ud fra værdierne ordentlighed, kvalitet og tillid.
Vi tilbyder:
En spændende stilling i en vækstvirksomhed. Her er der rig mulighed for faglig og personlig udvikling i et inspirerende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed og teknologisk udvikling er i højsæde. Attraktive og fleksible personaleforhold. Herunder fleksibel arbejdstid, kantineordning og sundhedsforsikring. Du får løn efter kvalifikationer.
Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt, og vi har en åben og ærlig omgangstone, hvor der samtidig er plads til fordybelse.
Vi har ydermere en aktiv personaleforening, der styrker sammenholdet med sommerfester, julefrokoster mm.
Har du spørgsmål? Så kontakt PMO Director, Mette Pedersen, på telefon: 25653612 eller mail: mdpe@mmenordic.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.